Booking af baner

Du kan booke baner i KBs medlemssystem og via touchskærmene på begge anlæg Pile Allé og Peter Bangs Vej.

Touchskærmene kan kun benyttes til udendørsbanerne og banehajsbaner. Man kan dog booke indendørsbaner på touchskærmene, hvis man har indbetalt et saldobeløb på sin medlemskonto. Du indbetaler saldobeløb i medlemssystemet.

Udendørssæson 1. maj til 31. august
Man kan reservere én banetime ad gangen
Med denne begrænsning har alle en fair chance for at komme til at spille regelmæssigt. Det er en god idé at tjekke begge anlæg for ledige baner.

Man kan benytte sig af chancebooking, som betyder, at har man en booket bane, kan man alligevel inden for de 2 næste timer booke en ledig bane. Det kan kun gøres på touchskærmene.

Er en bane ikke taget i brug efter 10 minutter af de medlemmer, der har booket banen, træder "10 minutters reglen" i kraft. Det vil sige at deres ret bortfalder til den pågældende banetid og banen kan benyttes af andre interesserede medlemmer. Bemærk denne gælder kun udendørsbaner.

Indendørssæsonen 1. september - 30. april
Man kan booke flere timer 14 dage frem. Der er brugerbetaling på banerne. Se priser på baner. Banerne bookes i medlemssystemet og i administrationens åbningstid ved personlig fremmøde.

Der er i indendørssæsonen muligt at lave en en sæsonbooking - dvs. fast banetime for hele indendørssæsonen. Interesserede kan kontakte administrationen. På grund af holdkampe og turneringer er det til tider nødvendigt at aflyse banetimer. Se aflyste banetimer.

Priser på indendørsbaner pr. 1. september 2022

Mandag   -   fredag  kl. 7.00  - 9.00 kr. 140
Mandag - fredag kl. 9.00 - 15.00 kr. 150
Mandag  - fredag  kl. 15.00 - 22.00 kr. 210
Fredag      kl. 19.00 - 23.00 kr. 120
Mandag - torsdag  kl. 22.00 - 23.00 kr. 140
Lørdag - søndag kl. 8.00 - 9.00 kr. 140
Lørdag - søndag kl. 9.00 - 21.00 kr. 210

Indendørsbaner i udendørssæsonen hverdag og weekend kr. 90.

Aflysning af en booket bane
Ønskers en banetime aflyst skal dette ske senest 5 timer forinden. Det betalte beløb for banen vil blive returneret til medlemmets medlemskonto, hvor beløbet kan benyttes til andre bookinger. Man kan altid se sin medlemskonto ved at logge ind i medlemssystemet.

Vedligehold af udendørsbaner
Når man er medlem på KB, så har man et ansvar omkring at vedligeholde vores baner når man bruger dem. Dette gælder især vores udendørs grusbaner. Dertil har vi lavet en video, der fortæller hvordan man skal feje banen, rette huller, feje linjer samt vande den efter behov. Se filmen ved at klikke her. 

Gæstetimer
Ønsker man som medlem at medbringe en gæst, booker man medspilleren ved at klikke på "gæst" i medlemssystemet. Gæstepris kr. 100.

For gæster uden medlemskab