Kære KBere.

Der er rigtigt gode nyheder - vi kan meget snart åbne vores udendørs tennisbaner for spil og træning. Vi åbner to højbaner op på Peter Bangs vej i dag fra kl. 12 og de resterende højbaner fra i morgen kl. 10. De kan allerede bookes nu. De resterende baner bliver åbnet i takt med at de står klar. Vi holder jer orienteret herom.

Dansk Tennis Forbund har fået grønt lys for, at der kan spilles tennis udendørs. Det bliver dog med en række forholdsregler der skal overholdes.

Forholdsreglerne skal sikre, at vi kan spille tennis med mindst mulig smitterisiko og på den måde passe på os selv og hinanden. Udendørssæsonen bliver derfor ikke, som den plejer. 

Vi er dog som KBere opsat på, at få det bedste ud af situationen. Vores trænerteam udarbejder i løbet af de kommende dage retningslinjer og træningstilbud der tager højde for den nye virkelighed.

Vi håber, at alle KBere har forståelse for situationen og at vi i fællesskab medvirker til at gøre det til en fantastisk udendørssæson.

Vi vil i løbet af de kommende dage følge op med information om tidspunkt for åbning af baner og opstart af træning.

Link til DTF: https://tennis.dk/anbefaling-udendoers-baner-corona/   

Med venlig hilsen
Nicolaj Caiezza
Tennisafdelingens formand