Clara Tauson fortsætter sin fremmarch på verdensranglisten. Foto: Joonas Ojala

Clara Tauson fortsætter sin fremmarch på verdensranglisten. Foto: Joonas Ojala

Clara er nummer 217

I de seneste uger har stormen Jorge hærget på de britiske øer.

Knap så voldsomt har Clara Tauson optrådt på tennisbanen i det samme område, men den 17-årige KBer har alligevel markeret sig så overbevisende, at hun nu er hoppet mere end 40 pladser frem på verdensranglisten.

Inden turneringerne i Skotland og England, hvor hun vandt den første og nåede semifinalen i den anden, lå Clara Tauson på en plads som nummer 263 i verden.

Ifølge den seneste liste fra WTA – offentliggjort mandag 2. marts – er den unge dansker nu nummer 217.

Clara oplyser, at hun er godt tilfreds med sine to uger i det britiske. Det har været godt at få kampe i kroppen igen, og nu skal der trænes hårdt frem mod turneringerne udendørs.

Tillykke til Clara.