Clara Tauson vandt i Kina sin største turnering til dato på seniorniveau. Foto: Kjøbenhavns Boldklub Tennis

Clara Tauson vandt i Kina sin største turnering til dato på seniorniveau. Foto: Kjøbenhavns Boldklub Tennis

Suveræne tæsk til de voksne

Clara Tauson er begyndt opstigningen på de voksnes rangliste.

Hun vandt i weekenden en $60.000-turnering i Shenzen, Kina. En turnering, den unge dansker fik et wild card til, da hun på forhånd ikke lå højt nok på ranglisten til at komme ind i turneringen.

Man må sige, at Clara sagde pænt tak for tilliden, da hun vandt sin største turnering på seniorniveau til dato.

I finalen vandt Clara 6-4, 6-3 over Liu fra Kina. Hun har gennem turneringen vundet over spillere, der alle ligger i top 200 i verden.

Clara udtaler fra Kina, at det har været ”en vanvittig uge for mig. Jeg har spillet mod gode spillere i alle kampe, og jeg har spillet og været taktisk rigtigt god.”

Med sejren rykker Clara Tauson op omkring nummer 400 på WTA-ranglisten.

Stort tillykke til Clara og hele teamet med sejren.