Efter fem års suverænt virke stopper Jamie Coshan  i KB.

Efter fem års suverænt virke stopper Jamie Coshan i KB.

Jamie Coshan stopper i KB

Klubkoordinator Jamie Coshan har desværre sagt ja til et nyt og spændende job i Roskilde Tennisklub, hvor han skal være udviklingsansvarlig fra 1. februar 2020. Roskilde er en klub med mange muligheder for udvidelse, og det er en spændende stilling, som Jamie fremover skal besidde.  

Jamie har været ansat i KB siden 2014, hvor han startede som træner på banen med vores unge talenter. Siden har jobbet udviklet sig i en retning med mere ansvar, og han er i dag administrativt en af de øverste i hierarkiet i tennisafdelingen. Jamie har vist, at han organisatorisk er yderst kompetent, og har en høj arbejdsmoral. Han er samtidig dygtig til at tænke i nye måder at løse afdelingens udfordringer på. Vi er sikre på, at han kommer til at gøre en stor forskel i sit nye job.

Vi ønsker Jamie al muligt held og lykke i sit nye virke, og håber I alle vil være med til at tage afsked med Jamie op mod 31. januar.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Mikkel@kb-boldklub.dk eller Martin@kb-boldklub.dk

Med venlig hilsen
Tennisafdelingen