KBs damer - med coach Martin Linnet Killemose til venstre - vandt sikkert over Hørsholm.

KBs damer - med coach Martin Linnet Killemose til venstre - vandt sikkert over Hørsholm.

God afslutning på 2019

Sidste runde af holdkampene for klubbens seniorhold før nytårsopholdet blev spillet i weekenden.

Damerne i elitedivisionen vandt med 5-1 over Hørsholm. Det var godt for holdet at komme tilbage på sporet og få vasket pletten fra opgøret mod Birkerød væk.
Der var ingen tvivl om udfaldet af kampen, og det var godt at se, at spillerne gik professionelt til værks.
MVP blev debuterende coach, Martin Linnet Killemose.
Holdet, der slog Hørsholm, bestod af Clara Tauson, Mai Grage, Karina Ildor Jacobsgaard, Julie Noe, Simone Alipieva og Karoline Laursen.

Herrerne i elitedivisionen vandt 6-0 over Hørsholm. Holdet er nummer et i rækken og bliver bare bedre og bedre. Det er et bredt og homogent hold, hvor modstanderne virkelig skal spille godt for at kunne være med.
Holdet, der slog Hørsholm, bestod af Markus Eriksson, Søren Hess-Olesen, Søren Wedege, Igor Tiniakov, Frederik Sletting og Jonas Zacho Larsen.

Såvel damerne som herrerne kan nu holde en velfortjent vinterferie. De skal først i ilden i det nye år – begge på udebane. Søndag 2. februar spiller damerne mod HIK, mens herrerne dagen før møder Virum-Sorgenfri.

Stillingen hos damerne, elitedivisionen

Stillingen hos herrerne, elitedivisionen