Med sejren på 5-1 over Lyngby har KB ret til at vælge modstander i mellemspillet.

Med sejren på 5-1 over Lyngby har KB ret til at vælge modstander i mellemspillet.

Sejr og nederlag inden sommerferien

KBs bedste seniorhold i tennis fik en noget blandet afslutning på de sidste holdkampe inden sommerferien. Herrerne vandt med 5-1 over Lyngby, mens damerne fik ørerne i maskinen i opgøret mod rivalerne fra Gentofte og tabte med 0-6.

Herrernes kamp mod Lyngby blev med et meget vigtig, da netop Lyngby i runden forinden havde tabt meget klart til HIK. Derfor var KB-sejren ekstra kærkommen, for det betød samtidig, at rækken blev vundet og dermed mange point med i mellemspillet.

Det blev en god kamp med masser af intensitet og spænding. Lyngby var i stærk opstilling med Frederik Løchte på toppen, men KBerne leverede igen en fantastisk professionel indsats og vandt kampen på rigtig godt og flot spil.

Martin Linnet Killemose blev MVP (mest værdifulde spiller, red.), og det bliver meget spændende at se, hvilke to hold der kommer i KBs pulje i mellemspillet.

Holdet mod Lyngby bestod af Simon Friis Søndergaard, Martin Linnet Killemose, Nicolai Ferrigno, Søren Wedege, Marc Ferrigno og Frederik Sletting.

For damerne gik det altså knap så godt i mødet med Gentofte. Det var en kamp, der samtidig gjaldt førstepladsen i puljen og retten til at vælge modstander i mellemspillet. Trods nederlaget får KBerne seks point med i mellemspillet efter klare sejre i de første to runder.

Spænding plejer der normalt at være, når KB og Gentofte mødes. Bare ikke denne gang. Modstanderne var klart bedre, og resultatet var et ’wakeupcall’ for de forsvarende mestre, der stillede med følgende hold mod Gentofte: Karina Ildor Jacobsgaard, Julie Noe, Frederikke Svarre og Karoline Laursen.

 

Det gik ikke for damerne mod Gentofte.

Det gik ikke for damerne mod Gentofte.

Nederlaget var et wakeupcall.

Nederlaget var et wakeupcall.