Foto: Kjøbenhavns Boldklub Tennis

Foto: Kjøbenhavns Boldklub Tennis

Flot stime af Eric Vanshelboim

Eric Vanshelboim har i den forgangne uge spillet en ITF-turnering, kategori 3, i Sarawak, Malaysia.

Eric har i en længere periode været inde i en flot stime med masser af sejre, både i junior- og seniorturneringer. I Malaysia fortsatte Eric det flotte spil.

I semifinalen vandt han 6-3, 6-1 over Hikaru Takeda, Japan, ITF 769. I finalen var Eric helt suveræn og kunne løfte trofæet efter en flot sejr på 6-1, 6-2 over Cooper White, Australien, ITF 501.

Eric fortæller fra Malaysia, at det har været en god uge. Han kan mærke, at han har selvtillid efter mange sejre, og at han har været meget aggressiv i sit spil.

Med sejren rykker Eric op omkring nummer 84 på ITF-ranglisten for spillere under 18 år.

Stort tillykke til Eric med det flotte resultat.