Clara Tauson i Brasilien

 

Klubbens nye spiller, Clara Tauson, er taget til Brasilien, for at spille to store junior turneringer der giver point til junior verdensranglisten, hvor Clara pt. er rangeret som nummer 65.

 

Den første turnering var en grade 1 turnering, Banana Bowl, i Sao Simao. Clara tabte desværre første runde i single 1-6, 3-6 mod Varvara Guachew, Rusland, ITF 142, WTA 550. Clara fortæller fra Brasilien, at singlen var svær, da det var hendes første kamp på grus i lang tid, at modstanderen spillede tungt og hårdt og at hun havde svært ved at finde rytmen. 


I double gik det bedre for Clara, der flot spillede sig frem til semifinalen med sin makker, Tikhonovaa, Rusland. Det gik godt med makkeren, de havde en god kommunikation og forsætter med at spille sammen i næst turnering. I semifinalen tabte de 3-6, 3-6 mod et amerikansk par. 

 

KB ønsker held og lykke og ser frem til at skrive fra næste turnering.