Turneringsejre til Oliver Steines og Manuél Gade Krüger

Endnu en weekend er overstået og endnu en med turneringsaktivitet for klubbens juniorspillere.

I Farum blev der spillet U10 turnering med orange bolde. Her blev Nicolai Schølin nummer 1 i sin pulje, ved at vinde 2 sejre.

I Hillerød spillede Oliver Steines U12 kategori 2 turnering. For anden uge i træk vandt Oliver hele turneringen. I semifinalen blev det sejr på 64 63 over Valdemar Soldbro Dubin, Trørød, og finalen blev vundet 60 60 over Julius Bruun Rasmussen.

Oliver viser, at han er blandt de bedste spillere i årgangen og efterhånden nærmer han sig spil i kategori 1 turneringerne.

Ligeledes i Hillerød, spillede Manuél Gade Krüger U16 kategori 2 turnering. Semifinalen var et rent KB-opgør mod Frederik Larsen. Her vandt Manuél 64 63, og i finalen blev det til endnu en KB-sejr, da Manuél vandt 67(3) 64 63 over Alex Halken Rasmussen, Roskilde.

Stærkt af Manuél at gå hele vejen efter sejre mod gode spillere gennem hele turneringen.

I Slagelse spillede Nelli Zsigri Dyndgaard U12 kategori 3 turnering. Nelli spillede sig flot frem til semifinalen hvor det blev til et nederlag på 16 26 mod Laura Baagøe Brunkel, Holte.

U14 pigerne spillede også kategori 3 turnering i Slagelse. Her spillede Elin Brun Créton, sig i semifinalen. Her vandt Elin 62 62 over Inge-Marie Vaabengaard, Neksø. I finalen blev det desværre til et nederlag på 46 16 mod Melissa Zulkic, Vallensbæk. Flot af Elin at spille sig frem til finalen.

I Svendborg blev der spillet U12 kategori 1 for drenge. Fidel Lyke Dennis Newke, spillede sig meget stærkt frem til semifinalen. Her var modstanden desværre for svær, og et nederlag på 16 26 mod Alexander Grube Andersen, Vester Skanninge. Fidel er på rette vej og bliver meget interessant at følge fremadrettet.

Tillykke med de flotte resultater.