KB ER BÅDE ELITE OG MOTION FOR ALLE ALDRE.

Onsdag den 23. august spilles på Pile Alle den helt afgørende kamp om 1. pladsen i H-rækken mellem et nydannet hold fra ALT bestående af bordtenniselitespillere, hvor de fleste har spillet professionelt i udlandet og et mere modent KB hold.

Der spilles 3 singler og 2 doubler.

'Bordtennisdrengene' er boldekvilibrister og er både fysisk og teknisk på et meget højt niveau og må derfor betragtes som storfavoritter mod et KB hold med spillere, der både kunne være fædre og bedstefædre til de væsentlig yngre modstandere.

Men KB, der har vundet rækken de 2 foregående år, vil gøre alt for at Maze og Co. ikke vinder uden hård modstand og så muligvis skabe sensationen.

I KB truppen er der sjovt nok faktisk 5 ganske habile bordtennisspillere, bl.a. den tidligere tennisformand John Kristensen, som dog ikke er at finde på holdkortet til denne kamp.

Alle er velkomne til at komme og se seværdig motionstennis på KB's smukke tennisanlæg på Pile Alle onsdag fra 17.00.

Se omtalen af kampen og modstanderholdet på DBTU's hjemmeside http://www.dbtu.dk/nyheder/bordtennisspillere-paa-roedt-grus