God holdkampsrunde af klubbens DH seniorhold

I elitedivisionen for kvinder vandt 1. holdet 6-0 over Lyngby i mellemspillet. Der var ingen tvivl om resultatet, hvor pigerne ikke tabte et sæt. Holdet var fokuseret gennem hele kampen og med en sejr på 6-0 i sidste kamp, er holdet måske nummer 1, og vælger dermed modstander i semifinalen.

Holdet der vandt over Lyngby bestod af: Mai Grage, Julie Noe, Karina Ildor Jacobsgaard og Karoline Laursen.

I elitedivisionen for herrer vandt 1. holdet 4-2 over Lyngby. En kamp der var set frem til, da Lyngby kunne stille et virkeligt godt hold. De kom med Mikael Torpegaard, ATP 358. Det var en tæt kamp der kunne gå begge veje, men vores hold er godt, og selv om de andre hold er stærke, skal de spille meget godt for at slå os. Gennem hele holdkampen blev der vist tennis på et højt niveau.

Johannes Ingildsen blev MVP for sin to sejre.

Holdet er dermed klar til medaljespillet og sejr på 6-0 i sidste kamp betyder, at holdet vælger modstander i semifinalen.

Holdet der slog Lyngby bestod af: Martin Pedersen, Johannes Ingildsen, Nicolai Ferrigno, Kasper Elsvad og Mohamed Shabib.

2. holdet for kvinder i 1. division vandt 3-1 over Virum. En kamp hvor vores hold var bedre, og kun en skade gjorde det ikke blev 4-0. Holdet spiller direkte om 1. pladsen i rækken i sidste runde mod HIK II.

Holdet der slog Virum bestod af: Rebekka Hillingsø, Nikoline Gullacksen og Amanda Rohde.

2. holdet for herrer i 1. division vandt 5-1 over Birkerød II. Dette var en kamp hvor der var gensyn med Marc Ferrigno efter sin lange skadespause. Holdet er stærkt og spiller med om 1. pladsen i sidste runde.

Holdet der slog Birkerød II bestod af: Marc Ferrigno, Frederik Sletting Johnsen, Martin Nygaard Knudsen og William Gormsen.

3. holdet for kvinder i 2. division vandt 4-0 over Hareskov/VærløseII. Vi stillede et meget ungt hold som i de andre kampe, og holdet fortsætter med at gøre det flot.

Med sejren spiller holdet i sidste kamp om 1. pladsen mod Øresund.

Holdet der slog Hareskov/VærløseII bestod af: Frederikke Woller Kvist, Divine Dasam Nweke og Benedicte Danielsen.

3. holdet for herrer i 2 division fik sin kamp mod Rødovre udsat pga. mørke ved stillingen 2-2 efter singlerne. Holdet er oppe mod det bedste hold i rækken, og det er flot at vinde to singler mod dem. Doublerne er i gang og det ligger til en uafgjort 3-3 hvilket er stærkt. Holdet bliver i rækken efter i fin sæson med mange gode sejrer.

Holdet der spiller mod Rødovre består af: William Gormsen, Julius Gormsen, Vladimir Ristic og Michael Mølgaard Kristensen.