Tennis Europe turnering på KB

I den forgangne uge, har KB været vært for en Tennis Europe turnering. En turnering hvor spillerne samler point til den internationale rangliste for spillere under 14 og 16 år.

Det gik rigtig godt for KB spillerne.

For piger under 14 år, spillede Olivia Thiemke sig flot i kvartfinalen efter 3 flotte sejre, bl.a. over den 2. seedede spiller.

Divine Dasam Nweke, vandt kvartfinalen over Olivia. I semifinalen vandt Divine 75 61 over en tysk spiller. I finalen stod Divine overfor endnu en tysk spiller der var seedet nummer 1. En kamp der bølgede frem og tilbage med gode dueller og pludselig mange dumme fejl. Desværre måtte Divine se sig slået i en tæt kamp, 64 36 36.

Dette var Divines anden internationale finale i løbet af de to sidste uger.

Divine vandt doublen under 14 år, med sin makker fra HIK, slog de i en meget spændende kamp et tysk par i finalen, 36 75 11-9.

For pigerne under 16 år, spillede Nikoline Gillacksen sig frem til semifinalen. Her blev det til et tæt og ærgerligt nederlag på 46 36 mod en spiller fra Holland, der vandt turneringen efterfølgende. Nikoline havde svært ved modstanderens venstrehåndsspil, men var ret tæt på at vende kampen.

I double under 16 år for pigerne, spillede Louise Flintsø/Nikoline Gullacksen sig frem til finalen, hvor det blev til et nederlag på 16 36 mod et par fra Holland.

For drengene under 16 år, blev det til en doublesejr til Felipe Stevn Mikkelsen/Eric Vanshelboim. I den rene danske finale vandt KB-parret 76(3) 76(5).

Rigtig mange KB spillere fik gode point til ranglisten, og det er præcis derfor KB afholder sådanne turneringer, for at hjælpe sine egne spillere, men også for at hjælpe dansk tennis og spillere i andre klubber til sine første point.