Flot runde af klubbens seniorhold

Sidste runde af grundspillet blev spillet i weekenden hvor diverse placeringer skulle fordeles.

I elitedivisionen for damer vandt 1. holdet 6-0 over Holte. Der var spil til et mål og Holte var totalt overmatchet. Med sejren slutter holdet som nummer 1 i mellemspillet, og får dermed retten til at vælge modstander i semifinalen.

Holdet der slog Holte bestod af: Mai Grage, Julie Noe, Karina Ildor Jacobsgaard og Frederikke Svarre.

2. holdet for damer i 1. division spillede 2-2 mod Roskilde. Dermed slutter holdet flot som nummer 2 i rækken. En stærk indsats af holdet der viser at bredden er til stede på KB.

Holdet der spillede uafgjort mod Roskilde bestod af: Rebekka Hillingsø, Emilie K.S. Hansen og Karoline Laursen.

3. holdet for damer i 2. division vandt 4-0 over Dragør. Holdet slutter flot som nummer 3. I en pulje hvor mange af klubbens unge talenter har fået muligheden for gode kampe, er det stærkt at slutte som nummer 3.

Holdet der slog Dragør bestod af: Frederikke Woller Kvist, Louise Flintsø og Olivia Thiemke.

I elitedivisionen for herrer vandt 1. holdet 5-1 over de forsvarende mestre fra Lyngby. En kamp der var set frem til, da klubberne normalt spiller gode kampe mod hinanden. Denne gang var KB bedst, selv om singlerne var tætte. Med sejren har vi spillet en af vores værste konkurrenter til guldet væk. En solid indsats af holdet, der næste weekend spiller mod HIK om at slutte som nummer 1 og vælge modstander i semifinalen.

Holdet der slog Lyngby bestod af: Daniel Berta, Martin Pedersen, Nikolaj Katic, Kasper Elsvad, Frederik Ørvad og Frederik Sletting Johnsen (debut, tillykke).

2. holdet for herrer i 1. division vandt 6-0 over Skovshoved. Holdet vinder rækken i overbevisende stil og viser de er en klasse over de andre hold.

Holdet der slog Skovshoved bestod af: Jesper Andi Jørgensen, Erik Vanshelboim, Ondrej Kralik og Martin Nygård Knudsen.

3. holdet for herrer i 2. division vandt 6-0 over Hvidovre II. En kamp hvor Hvidovre ikke kunne stille hold og holdet slutter fint i midten af rækken.

Holdet der slog Hvidovre II bestod af: Julius Gormsen, William Gormsen, Vladimir Ristic og Michael Mølgaard Kristensen.

+40 holdet spillede 3-3 med TIK og vinder dermed puljen, som giver en finalekamp om sjællandsmesterskabet mod Øresund Tennis. Tillykke til alle på holdet og held og lykke i finalen.