3. runde af holdturneringen for juniorer er afviklet med succes for KB holdene

U12 piger spillede 3-3 mod KTK/ETK/STK. Det var første gang at pigerne fik point hvilket de var meget glade for. Holdet skal til august spille mellemspil mod nogle rigtig gode hold. Det bliver god erfaring for pigerne at spille mod nogle af de bedste spillere i Danmark.

Holdet der spillede uafgjort mod KTK/ETK/STK bestod af: Helena Bakovic, Emma Zulkic, Nelli Dyndgaard og Cecilie Funder.

U12 drenge spillede 3-3 mod Gentofte. En rigtig god kamp mellem to gode hold der meget vel kan stå overfor hinanden i finalen i september måned. Vores hold er godt på alle pladser, så det bliver spændende fremadrettet.

Holdet der spillede uafgjort med Gentofte bestod af: Oliver Steines, Konstantin Gade Krüger, Christoffer Delfort og Fidel Nweke.

U14 piger spillede 3-3 mod HIK. Et ærgerligt resultat, da vi havde 3 matchbolde i en single vi ikke fik. Nu skal pigerne gøre sig klar til mellemspillet, holdet er godt og har fine chancer for at komme med i slutspillet, men først skal mellemspillet spilles, hvor det bliver spændende hvem de skal møde.

Holdet der spillede uafgjort mod HIK bestod af: Divine Nweke, Olivia Thiemke, Benedicte Danielsen og Michelle Bernth.

U14 drenge tabte 0-6 mod Lyngby. Et ærgerligt nederlag mod en direkte konkurrent til slutspillet. I dag var vi oppe mod et bedre hold der er gode på alle pladser.  Nu skal drengene spille deres chance i mellemspillet, og se, om det rækker til slutspil.

Holdet der tabte mod Lyngby bestod af: Silas Christmas-Møller, Alexander Borup, Nicolai Wolder og Kasper Thielsen.

U18 drenge vandt 6-0 over Lyngby. Et meget stort fingeraftryk satte holdet mod en direkte guldkandidat. Stærkt af drengene mod en modstander der har en lånespiller på holdet, selv om man selv har spillere nok i toppen af ranglisterne.

Vores hold kommer til at kæmpe om guldet mod Lyngby, HIK og Skovbakken, og der er ingen grund til at det ikke bliver os der tager guldet.

Holdet der slog Lyngby bestod af: Jesper Jørgensen, Eric Vanshelboim, Martin Nygård Knudsen, William Gormsen og Vladimir Ristic.