2. runde af holdkampene overstået med gode resultater

Der var ny runde for seniorholdene, og de gjorde det igen meget flot.

I elitedivisionen for damer vandt 1. holdet 6-0 mod Gentofte. I en gentagelse af finalen fra indendørs, viste KB, at de på dagen var klart det bedste hold. Sejren er vigtig, da vi nu kan blive nummer et, og derved vælge hvilket hold og hvor mange point vi får med i mellemspillet.

MVP blev Mai Grage.

Holdet der vandt mod Gentofte bestod af: Mai Grage, Julie Noe, Karina Ildor Jacobsgaard, Karoline Laursen og Rebekka Hillingsø.

2. holdet for damer i 1. division vandt 4-0 over Hareskov/Værløse. En sikker sejr hvor pigerne ikke tabte et sæt. Med to sejrer, er pigerne nummer et i rækken.

Holdet der slog Hareskov/Værløse bestod af: Nikoline Gullacksen, Jenny Herring og Louise Flintsø.

3. holdet for damer spillede 2-2 mod Farum. Et fint resultat af det unge hold mod en erfaren modstander. Vores piger er gode og udvikler sig stille og roligt i den rigtige retning.

Holdet der spillede uafgjort Farum bestod af: Divine Nweke, Olivia Thimeke og Benedicte Danielsen.

I elitedivisionen for herrer, blev resultatet 3-3 mod Århus 1900. En tæt kamp hvor vi taber 2 kampe i match tiebreak efter at haft matchbold i den ene. Holdet kan nu selv afgøre om de bliver nummer et i puljen og dermed vælge modstander med over i mellemspillet.

Nicolai Ferrigno blev MVP efter flot sejr i sin singlen.

Holdet der spillede uafgjort mod Århus 1900 bestod af: Martin Pedersen, Nicolai Ferrigno, Mohamed Shabib, Kasper Elsvad og Marc Ferrigno.

2. holdet for herrer i 1. division vandt 5-1 over Vanløse. Der var klasseforskel på holdene og de unge spillere gør det fornemt og ligger nummer et i rækken hvor de håber på at blive.

Holdet der slog Vanløse bestod af: Nikolaj Katic, Jesper Jørgensen, Eric Vanhelsboim, Ondrej Kralik .

3. holdet vandt 6-0 over Hvidovre. Holdet vandt uden kamp, da Hvidovre har trukket sit hold.