Veteran slutspil med 2 stk. bronze til KB

Slutspillet for veteranhold blev afviklet i weekenden i HIK med deltagelse af KBs +40 og +60 hold.

Begge hold kæmpede bravt i lørdagens semifinaler men måtte se sig besejret.

Til gengæld vandt begge hold om søndagen og fik dermed bronzemedaljer med hjem.

Stort tillykke til begge hold!

Tekst fra +40 holdkaptajn Claus Møller Petersen kan læses herunder:

I den forgangne weekend blev der afholdt DM for veteranhold. Det foregik på HIKs flotte anlæg i et fantastisk solskinsvejr.

KBs 40+ har i sæsonens gruppespil mødt HIK, Holte og Virum og blev her nr. 2 efter HIK. Det betød, at holdet kvalificerede sig til slutspillet om at komme til DM. Her mødte vi TIK og HVT, og efter en meget tæt kamp mod HVT kvalificerede vi os lige netop til DM.

Til DM var, udover HIK og KB fra Sjælland, Randers fra Jylland og Stjernen fra Fyn kvalificeret.

Lodtrækningen gav, at HIK skulle møde Stjernen og vi skulle møde et rigtig stærkt hold fra Randers. Det blev en tæt kamp, hvor marginalerne desværre tippede mod Jylland.

Da HIK havde slået Stjernen i deres semifinale, betød det at vi søndag skulle spille bronzekamp mod stjernerne fra Fyn. Her tippede marginalerne heldigvis til den rigtige side, og vi kunne tage fra HIK med et flot sæt bronzemedaljer.

De forsvarende mestre fra HIK hentede endnu engang guldet, og de må siges at have været yderst overbevisende gennem hele sæsonen.

Det er dog KBs 40+ holds helt klare mission, at udfordre HIK i næste sæson.

+40 holdet

+40 holdet

+60 holdet

+60 holdet