ITF Varnamo

Eric Vanshelboim og Rebekka la Cour Hillingsøe var taget til det svenske for at kæmpe om junior verdensrangliste points.

Eric Spillede første runde mod LL (Lucky loser) Allen Botic fra sverige, som havde tabt i kvalifkationsfinalen dagen inden, det blev en kamp uden de store problemer for Eric. Med cifrene 61 62 sikrede han sig avancement til anden runde. Her mødte han Sveriges højst rangerede 2000 dreng, Johan Garperad som tidligere på året havde slået Eric i double. Eric kæmpede og spillede en solid kamp, men grundet Johans venstre hånd, blev alle duellerne spillet mod Erics enhånds baghånd, så et nederlag på 26 26 var uundgåeligt. I double med Romeo Jivraj tabte de i første kamp 16 36 til en svensk par

Rebekka var seedet 3, en seedning hun levede flot op til. I de første to kampe afgav Rebekka således kun 3 partier i fire set. Første runde blev vundet over Svetlana Teterina fra Sverige med 60 62, anden runde mod Ellinor Storkaas fra Norge blev vundet 61 60, i kvartfinalen blev venstrehåndede Sydney Berlin slået med 62 62. Rebekka var dermed med til at skrive dansk tennis historie, ved at være en af de fire piger der alle var fra Danmark, som stod tilbage blandt de sidste fire i semifinalerne. Modstanderen blev den to år yngre Clara Tauson, en kamp der var helt lige, og måske endda i periode med Rebekka mest i teten, men spil og chancer er ikke altid nok, hverken i fodbold eller tennis:-) for Clara vandt kampe 46 75 26, i både første set og andet set var Rebekka foran hhv 4-2 & 5-1 men i begge tilfælde lykkedes det Clara at vinde fire partier i træk. En flot turnering af Rebekka, som med denne start på grussæsonen har skabt et godt fundament til yderligere avancement på junior verdensranglisten.

I double blev det til endnu en semifinaleplads sammen med danske Hannah Møller.

Næste ITF turnering for Eric bliver på dansk grund i Odense og Aarhus, men Rebekka skal til Holland og spille senere på sommeren.