Masser af medaljer ved Københavnsmesterskaberne inde for juniorer 2017

5 guld, 7 sølv og 8 bronze medaljer til KB spillerne.

Januar måned er unionsmesterskabernes tid, og igen i år, var der masser af KB spillere der deltog og gjorde det fornemt.

For drengene under 12 år, var der ren KB semifinale mellem, Oliver Steines og Konstantin Gade Krüger. Oliver vandt 62 64 efter en velspillet kamp.

I den anden semifinale tabte Christoffer Delfort desværre en meget tæt kamp 46 63 26 til en spiller fra HIK.

I finalen skulle Oliver forsøge at få revanche for Chrstoffers nederlag. Det gik desværre ikke for Oliver, der måtte se sig slået af spilleren fra HIK, 06 76 (2) 26. Flot af Oliver at spille sig frem til finalen som første års u. 12.

I double for drengene, var det ren KB finale, der blev vundet uden kamp af Lukas Christmas Møller og Konstantin Gade Krüger, over Oliver Steines og Christoffer Delfort.

I u. 12 pigedouble, spillede Fillippa Houmøller Klemmensen sig flot frem til finalen med sin makker fra HIK. Her måtte de se sig slået 06 16, til et par fra HIK, og dermed sølv medalje til Fillippa.

I semifinalen havde Fillippa og sin makker slået KB parret, Cecilie Funder og Victoria Luna Borg Knudsen, der dermed fik bronze medaljer.

For pigerne under 14 år, var der også ren KB finale. Olivia Thiemke, vandt sin semifinale overbevisende 60 62, over en spiller fra HIK. I den anden semifinale vandt Divine Dasam Nweke, 61 61 over en anden spiller fra HIK. Finalen blev desværre ikke spillet, da Divine skulle til international turnering i Sverige, hvilket betød, at Olivia vandt uden kamp.

Drengene under 14 år, havde 2 KB spillere i semifinalen. Alexander Borup tabte semifinalen 36 26 til en spiller fra HIK, og fik dermed bronze medalje.

Silas Christmas-Møller, vandt sin semifinale 75 62 over en HIK spiller. I finalen var der desværre ikke så meget at stille op for Silas, der måtte se sig slået 06 06, og dermed flot sølv medajle.

For drengene under 16 år var KB flot repræsenteret i semifinalerne med hele 3 spillere. Lukas Goldstein Weldelboe, tabte semifinalen 16 26 mod en god spiller fra HIK og fik dermed bronze medalje.

Den anden semifinale var ren KB kamp hvor Felipe Stevns Mikkelsen, vandt en tæt kamp, 62 26 62, over Manuél Gade Kruger.

I finalen kæmpede Felipe det bedste han kunne, men overmagten fra HIK var for stor, og et nederlag på 26 16, samt sølv medalje, var en kendsgerning.

For de ældste pigers vedkommende, var u. 16 og u. 18 rækken slået sammen. Her viste Frederikke Woller Kvist styrke gennem hele turneringen. I semifinalen vandt Frederikke, 61 62 over en spiller fra HIK. Finalen blev et tæt drama, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Frederikke holdt hovedet koldt og kunne til sidst række armene i vejret, efter finalesejr på 76 (4) 26 61 over en spiller fra B93.

Drengene under 18 år stod der også KB på gennem hele turneringen. KB havde 2 spillere i semifinalen. Kris Joshua Ellingsen, tabte 06 26 i semifinalen til en spiller fra B93, og fik dermed bronze medalje.

I den anden semifinale, vandt Vladimir Ristic, 60 62 over en spiller fra B93. I finalen stod der KB på det hele, og Vladimir vandt 62 62, over endnu en spiller fra B93, og kan dermed kalde sig for Københavns mester.

Tillykke til alle spillere med medaljerne.