KB Erhvervsklub Cup 2016

Danmarks største seniorturnering, KB Erhvervsklub Cup, fandt sted på Peter Bangs Vej i uge 18. En turnering som fra år til år bliver større og større, og dette år var naturligvis ingen undtagelse. Med en samlet præmiesum på 70.000 kr., 300 spillere, og 350 kampe, var der lagt i ovnen til masser af god tennis hele ugen.

For dem der følger med i professionel tennis, har de sikkert lagt mærke til at turneringerne pt. bliver spillet varme steder med masser af sol og høje temperature, men der var dog ingen grund til for deltagerne at se langt efter de høje og varme temperature, idet vejret fra dag et var høj sol, høje temperature og minimal vind.

Det gode vejr var med til at få det bedste frem i alle, og der blev kæmpet om alle pint.

KB var stærkt repræsenteret i alle rækker, og der var flere der kom helt til tops. Med hele 14 kategorier på papiret, var der rig mulighed for spil for alle niveauer, heriblandt GPS kategori i både herre og damesingle, som efter DM er den højeste kategori, og der kan derfor forventes stærke navne i deltagerlisten.

Hos damerne i GPS rækken, var det i finalen et KB opgør, idet Karina Ildor Jacobsgaard mødte klubkammeraten Yulia Kulikova. En kamp der viste sig at blive velspillet, men som Karina i sidste ende vandt 62 76. Karina havde undervejs i turneringen slået mange gode spillere, og det var derfor fortjent at hun stod som vinder af finalen.

I kategori 2 hos damerne, var det ligeledes et KB opgør i finalen, idet Frederikke Woller Kvist mødte Sarah Olsson. Begge spillere havde undervejs i turneringen haft svære kampe, og det var derfor fortjent at de mødtes i finalen. Woller Kvist endte dog med at vinde 61 62, og de ønskes begge held og lykke sommeren over.

Hos herrerne i GPS rækken viste Johannes Ingildsen fra KB sin formstyrke og vandt finalen efter tre sæt, 57 62 63 over Søren Wedege fra Hvidovre. Johannes viste gennem hele turneringen stor styrke, og det gode arbejde Johannes har lagt for dagen det sidste stykke tid har uden tvivl båret frugt. Johannes har hermed vundet de første to GPS turneringer, samt indendørs DM indenfor de seneste 3 måneder.

I kategori 2 hos herrerne var det ligeledes et KB opgør i finalen, idet Frederik Ørvad og Julius Gormsen kæmpede om guldet. En kamp der skulle afgøres i tre sæt som Ørvad i sidste ende vandt 62 46 60. To spillere der begge fortjente sejren efter at de begge havde spillet flot tennis hele ugen, men der kan desværre kun findes en vinder. Stærk start af Ørvad som er nytilkommen i klubben, og meget fornemt af Julius at spille sig i finalen.

I kategori 3 hos herrerne stod finalen mellem Steffen Ravnholt fra ATK og Angel Jesus Martinez Rodriguez fra Lyngby. En turneringssejr til Steffen der igennem alle sine kampe viste stort overblik og kølighed, og fortjent vandt rækken.

En stor tak skal der lyde til alle de frivillige og fremmødte som var med til at gøre turneringen fantastisk igen i år. Hvis ikke det var for jeres skyld, så var turneringen ikke blevet afholdt med så stort overblik. En stor tak skal der også lyde til KB Erhvervsklub samt sponsorerne som begge var med til at sponsorerer de mange præmier.

Vi ønsker alle deltagerne tak for deres deltagelse, og håber på et gensyn næste år.

Held og lykke til alle i sommerens turneringer.

Læs mere om KB Erhvervsklub her