Ingildsen buldrer videre i USA

KBs Johannes Ingildsen fortsætter sin succes i USA.

I forrige weekend, formåede Johannes at vinde den prestigefyldte ITA Regional Championship i double med makkeren Alfredo Perez.

Der skulle dog arbejdes hårdt for sejren, idet sejren først kom i hus i en match-tiebreak i tredje sæt. Sejren lød på 76 46 10-8.

Med doublesejren sikrer Johannes og Alredo sig en plads i USTA/ITA National Indoor Intercollegiate Championships, som bliver spillet på Billie Jean King National Tennis Center. For kendere, er det her at US Open bliver spillet fra august til september og som er den sidste Grand Slam turnering om året.

Turneringen spilles fra den 3. november til 6. november.

Læs mere her

Læs mere her