Holdkampe i weekenden

Det er nu blevet tid til 2. runde i DH Inde, og flere af KBs hold spiller hjemme denne weekend.

1. hold herrer spille lørdag den 5. november kl. 10.00 hjemme mod ATK. Efter en forrygende start i forrige uge (sejr på 6-0), er forventningerne høje denne uge. KB stiller med stærke spillere, og der er derfor rig mulighed for at se god tennis og få lidt inspiration.

2. hold herrer spiller hjemme kl. 12.30 mod B93. Efter en god start fra begge hold, kan KBs spillere se frem til en hård anden runde, men formen og spillerne er klar til at forsvare KBs farver.

3. hold herrer spiller denne weekend ude mod Hellerup. KBs herrer havde en svær start i første runde mod Ryvang, så det er et opsat hold der er klar til at vinde i Hellerup. Kampen spilles kl. 16.30

1. hold damer spiller lørdag ude mod HRT. KBs damer havde i forrige runde en svær modstander i form af Gentofte, men på trods af et på papiret svært nederlag, så blev der gået godt til den. Moralen og selvtilliden er fortsat høj, og det er et rigtig stærkt hold som vil kæmpe for sejren denne weekend. Kampen spilles i HRT kl. 12.00

2. hold damer spiller hjemme mod HIK. Et nederlag i første runde har givet mere blod på tanden for holdet, og det kan derfor forventes at de vil gøre alt for at revanchere sig fra sidste uge. Kampen spilles hjemme kl. 16.00

3. hold damer spiller ligeledes hjemme kl. 16.00 mod ATK. KB stiller med unge spillere, men det er spillere som er klar til at give den maks gas, og vil gøre alt for at vinde for KB.

Vi håber at I har mulighed for at komme og støtte KBs hold i weekenden.

Vel mødt.