Seniortennisskolen på KB

Generel information

Seniortennisskolen er KB´s træningstilbud til dig som er motionist. Vi tilbyder træning til spillere på alle niveauer - fra nybegynder til øvet.

Træningen er delt op i en udendørs tennisskole, som kører i maj, juni og august (ingen træning i skolesommerferien) og en indendørs som kører fra september til april.

Et hold på seniortennisskolen består af fire spillere på samme spilleniveau og én træner. Holdet træner på samme tidspunkt hele sæsonen med den samme træner. En træningstime varer 50 min, de sidste 10 minutter har træneren til at gøre klar og rydde op.

Deltagelse på seniortenniskolen forudsætter medlemsskab af Kjøbenhavns Boldklub. Læs mere om medlemsskab her

Træningen koster 105,- pr. lektion og du betaler samlet for alle sæsonens timer ved sæsonstart, dog betales der halvårligt på den indendørs tennisskole dvs. i september betales frem til og med december. Bemærk at du ved tilmelding til den indendørs tennisskole kun er forpligtet frem til og med december. Du er naturligvis velkommen til at fortsætte hele sæsonen, men har også muligheden for at vælge træningen fra. Hvis du ønsker at stoppe med udgangen af december skal vi have besked senest d. 1/12.

Spørgsmål vedrørende seniortennisskolen kan rettes til tenniskonsulent Thomas Skovengaard, thomas@kb-boldklub.dk eller 38714150. 

 

Læs mere om seniortennisskolen:

Udendørs 2010

Tilmelding til indendørs 2010/2011



Print denne side