INFO OM GRÆSBANERNE.

   

     

  

Frederiksberg Idrætspark

 

Nyhedsbrev

Juni 2010


 

Forårssæsonen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning og dermed er FGV ved at linie op til en tiltrængt sommerrenovering af græsboldbanerne på Jens Jessens Vej.

 

Det bliver en noget problematisk sommerrenovering, dels har den hårde vinter medført ganske mange ekstra omkostninger på kunstgræsbanerne og dels har der været ofret en del ekstra midler til at imødegå de værste følger af de voldsomme angreb af snekimmel, primært i form af ekstra eftersåning og topdressing. Producenterne af græstørv har jo også oplevet disse angreb af sneskimmel og det er derfor tvivlsomt om kvaliteten af græstørv er god nok.

 

FGV arbejder på højtryk for at finde en brugbar løsning således vi kan tilbyde græsbaner af en ordentlig kvalitet til august hvor sæsonen starter igen.

 

Græsboldbanerne på Jens Jessens Vej lukkes for brug mandag d. 21. juni.

 

I Frederiksberg Idrætspark virker de nye tiltag med overdækning af både højde- og stangspringsanlæggene efter planen, FGV oplever ikke de store problemer i hverdagen hverken med at få kørt beskyttelseskasserne af eller på efter endt brug.

 

Ganske som forventet har FGV ikke modtaget certifikatet på atletikanlægget i Frederiksberg Idrætspark, al opmåling samt udfyldelse af diverse formularer er sket for længe siden og sendt til IAAF som i skrivende stund stadig behandler sagen.

 

Opvisningsbanen i Frederiksberg Idrætspark ligner efterhånden sig selv med masser af græs, derimod ligner Kastegården noget der er løgn, vintertræning, rugby og kasteområde har fuldstændig ødelagt det der var tilbage af græs.

 

Projektet på Nandrupsvej skrider frem, bunden er færdig og gummipadden er støbt således der nu er klar til udlægning af selve kunstgræsset som efter planen skal starte i denne uge. Sidst i uge 23 monteres de sidste master til det nye lysanlæg.

 

Når selve kunstgræsbanen er helt færdig, skal opgaven med de omkringliggende arealer i gang, dels skal der etableres plantebede i i forlængelse af indgangspartiet samt ved rullehockeybanen og dels skal der etableres sandkasse til længdespring og udlægges asfalt på de arealer hvor der er oplagsplads og kørevej og endelig skal stien mod klubhuset også reetableres.

 

Et par af klubberne på Frederiksberg er stadig med i kapløbet om at rykke en række op, held og lykke til begge, klubben med de hvide trøjer og blå shorts skal dumme sig ualmindeligt meget for ikke at være divisionsklub igen.

 

Kim Wolfram.


 



Print denne side