Ungdomsmesterskaber udendørs 2010.
En meget varm og succesrig UM uge på HIK`s røde grusbaner er for KB´s tennisjuniorer er nået til vejs ende. Endnu engang præsterede HIK, at afholde et super vellykket ungdomsmesterskab, og skabte herigennem rammerne for en masse succes oplevelser for vores junior spillere.
Masser af kampe er i den forgange uge blevet udkæmpet, og der blev brug for masser af figth, vilje, væske og god opbakning fra holdkammerater, for at nå frem til den flotte medaljehøst som vores juniore hev med hjem.
Spillerne vandt tilsammen 27 styk medaljer: 11 guld, 7 sølv og 9 bronze.
KB tog sig suværent af 5 ud af 5 mulige rækker i u.12!
Simone alipieva blev tredobbelt dansk mester og spillede stort set fejlfrit i u.12 pige rækken, ved kun at afgive 2 partier igennem turneringens 5 kampe. Suverænt! Simone gentog bedriften ved kun at afgive 2 partier igennem doublerækken med sin makker fra HIK. Sammen med klubkammeraten Kasper Elsvad vandt hun også Mixrækken i sikker stil.
Nikolaj katic blev dobbelt dansk mester i u.12. Han slog klubkammeraten Kasper Elsvad 6/4 7/5 i semifinalen i en meget tæt kamp. I finalen slog han den 1 seedede Romeo Jivrav fra Hvidovre. Nikolaj førte 6/4 5/0, da nervene begyndte at spille ind. 5/0 blev nervøst, pga. mange misbrugte stopbold forsøg, forvandlet til 5/4. Men en af Nikolajs største kvaliteter kom til hans fordel. Nikolaj spiller rigtig flot tennis under pres! Mon ikke Nikolaj har lært, at stopbolde skal bruges på de rigtige tidspunkter. Stærkt at du holdt hovedet koldt i varmen til sidst Niko!
Nikolaj vandt doublerækken med klubkammeraten Kasper Elsvad.
Kasper Elsvad havde et rigtig flot UM. Han spillede sig solidt igennem til semifinalen i single, hvor klubkammeraten Nikolaj Katic vandt efter en tæt dyst. Flot at Kasper igen er med fremme og spille om medaljer i single. Kasper vandt guld i Mixdouble med klubkammeraten Simone Alipieva og guld i double med Nikolaj Katic!
Altid smilende Sofie Flader blev ligeledes en af mesterskabets helt store medaljesluger. Sofie havde en særdeles positiv indstilling hele turneringen igennem og vandt bronze i single og sølv i damedouble med klubkammeraten Julie Noe. Julie spillede med en skade i ryggen igennem hele turneringen og servede underhåndsserv. Flot fight piger! Sofie vandt ligeledes sølv i Mixdouble med klubkammeraten Oscar Jeppesen. Oscar skal være rigtig stolt af sin første UM sølv medalje. Han leverede RIGTIG flot doublespil, hvilket alle glæder sig til, at se meget mere af fremover!
Vibe Baumann spillede sig i semifinalen i u.14 damedouble og vandt bronze.
Alex Barbat spillede sig sikkert igennem til for hans vedkommende endnu en UM singlesemifinale. Desværre ramte Alex ikke dagen og tabte klart til en på dagen bedre spiller. Flot at Alex igen at tage medalje med hjem fra UM.
Daniel Burr og Johannes Ingildsen tabte begge deres kvartfinale i single til på dagen bedre spillere. De stod overfor hinanden i u.14 herredoublefinalen. Begge dannede par med en makker fra Birkerød. Finalen blev en yderst velspillet en af slagsen. Daniels suplime flugtninger krydret med Johannes evige figth og stædighed. Flot kamp drenge, som Johannes og makker vandt i 3 sæt.
Cecilie Melsted blev tredobbelt dansk mester i u. 16 rækken.
I en særdeles jævnbyrdig u.16 række vandt Cecilie flot 3 finaler. Ekstra flot, når det bemærkes at Cecilie kun er førsteårsspiller i rækken. I finalen stod klubkammeraten Emilie Elsvad på den anden side af nettet. Cecilie trak det længste strå i en flot og velspillet 3 sæts finale. Flot piger!
Cecilie vandt pigeduoble med Amanda Wessung fra Hørsholm og Mixdouble med Michael Torpegaard fra Lyngby. Endnu engang hiver Cecilie masse metal med hjem fra UM. Cecilie viste igennem hele turneringen flot spil og god tilstedeværelse.
Emilie Elsvad spillede sig flot i finalen i single mod Cecilie. På vejen dertil havde hun i semifinalen udraderet den 2. seedede Amanda Wessung 6/2 6/1. Flot turnering Emilie, god fokusering, gejst og super fight ude på de varme røde grusbaner! Emilie spillede sig sammen med sin makker fra lyngby ligeledes i finalen i double, hvor Cecilie også her blev endestationen. Flot at Emilie igen hiver medaljer hjem fra UM.
Sofia Helgstrand spillede sig i semifinalen i u.16 damedouble og vandt bronze
Louis Klifoth spillede sig solidt igennem til sin første UM semifinale og gjorde en rigtig flot figur mod den 2.seedede Mohamad Shabib som vandt i 3 sæt. Louis er i gang med en flot udvikling, og skal være rigtig stolt af sin første UM singlemedalje. Sammen med klubkammeraten Christian Ellemann blev det ligeledes til Bronze i herredouble.
Martin Noe spillede sit sidste UM og tog afsked med en rigtig flot præstation. Tabte knebent i sin Kvartfinale og vandt bronze i herredouble.
Fra os trænere skal lyde en ros til spillerne for deres flotte resultater og en stor tak for en masse seværdige kampe. Fornøjelse!
Husk nu - hvil ikke for længe for lauerbladene, nye udfordringer venter lige rundt om hjørnet.
Rigtig god sommerferie
Mvh.
Bo, Michael og Mik.
Medaljeoversigt:
u.12
Guld:
Nikolaj Katic, Single og double
Kasper Elsvad, Mixdouble og double
Simone Alipieva, Single, Double og Mix double!
Bronze:
Kasper Elsvad, Single
u.14Guld:
Johannes Ingildsen, Double
Sølv:
Sofie Flader, Double og Mix double
Julie Noe, Double
Daniel Burr, Double.
Oscar Jeppesen, Mix double.
Bronze:
Alex Barbat, Single
Sofie Flader, Single
Vibe Baumann, Double
u.16Guld:
Cecilie Melsted, Single, Double og Mixdouble.
Sølv:
Emilie Elsvad, Single og Double.
Bronze:
Louis Klifoth, Single og Double.
Christian Elleman, Double.
Sofia Helgstrand, Double.
u.18
Bronze:
Martin Noe, Double
Print denne side

.gif)
