Tennis

H. Hornemann fortæller i jubilæumsbogen fra 1976 om den spæde start og om vanskelighederne på dette sted, som man sandt at sige har svært ved at forestille sig som ideelt for tennissporten:

”Da tennis kom ind i klubben, viste spillet straks sin dragende magt, skønt forholdene for dets udøvere var alt andet end lyse. Rosenborg Eksercerplads kan have mange udmærkede egenskaber, men man skal lede længe efter en bane, hvor boldene triller så velsignet langt væk som dér, og skal man blive ved med at løbe efter dem i én uendelighed, kan det nok til sidst tage pippet af en. Hertil kom, at spillerne selv først måtte ridse banen af og stille nettet op osv. Alt sammen ting, som nuværende udøvere er forskånede for. Og dog slog det straks an, og formanden Fr. Markmann, meddelte på generalforsamlingen 1884, at en af grundene til at klubben havde haft vanskelighed med at stille et godt fodboldhold på benene vist nok måtte søges i, at tennisspillet havde udøvet en stærk tiltrækning på medlemmerne. Bl.a. kunne nævnes kricketspillernes champion Ludvig Sylow. Hans og de andre medlemmers kærlighed til fodbold og kricket rustede dog ikke, og tennis førte de følgende år en ret beskeden tilværelse. Det var først i 1886, da klubben endelig fik tilladelse til at spille på legepladsen i Østre Anlæg, der begyndte at komme liv og fart i det hele. Den nye æra, der nu begyndte, gav sig det følgende år et eklatant udslag i afholdelse af den første turnering, der dog måtte afholdes på den gamle arena, Eksercerpladsen, eftersom klubben kun havde tilladelse til at spille i Østre Anlæg til kl. 9 morgen. 

Året 1889 blev af stor betydning for klubben, idet der blev anlagt 2 baner ved dronningens Mølle (ikke langt fra den nuværende Østerport). Eksercerpladsen beholdt man vel endnu i flere år, men det var kun om søndagen, den egentlig benyttedes, idet en tilladelse til at spille om hverdagen fra 12-2 kun gjaldt for klubbens damer. Ved Møllen havde vi derimod lov til at spille hele dagen. Banernes antal steg i årenes løn til 6 og selv om de faste partier lagde beslag på de fleste, var der fog altid mindst én bane til disposition for de løse fugle, der her galdt det i ordets egentligste forstand om at komme først til mølle.

Så vidt H. Hornemann fra de glade dage før århundredeskiftet. Men alligevel fandt man efterhånden forholdene for gammeldags og belastende for medlemmernes såvel på Fælleden (fodbold og cricket) som ved Dronningens Mølle og Østre Anlæg (tennis)

 

KBs ledelse begyndte følgelig at kigge sig ihærdigt om efter et nyt anlæg. Problemet var dog ikke let at løse – dels kneb det som altid med økonomien, så der var ikke penge til at leje eller købe for, dels skulle man finde et sted, hvor alle tre sportsgrene i klubben kunne være. Ellers måtte man antagelig skille ud og det ønskede man ikke.

I 1893 fandt man en løsning til sidst. 1893 afsluttedes et lejemål med Magistraten som et areal på Ladegårdens Mark på ca. 3 tdr. land, der begrænsedes af jernbanelinien, Rosenaaen og Frochammersvej. Lejesum: 1600 kr. årligt. Det var et terræn, der både rummede en passende fodboldbane i midten og havde plads til et anlæg af 10 tennisbaner langs siderne.

Dette var Marcus Allé anlægget, den berømte ”Gran” (antagelig kommet af ordet ”ground” og oversat til ”Gran” af Sylow, fortæller KB-sagnet). Hovedæren for, at dette store projekt blev gennemført, gives af tidligere KB-generationer til KBs formand Ludvig Friis, kasseren I. P. Lund, dansk boldspils grand old man Ludvig Sylow samt Fr. Knudsen, der i det stille trak i trådene.

Flytningen til Sct. Marcus Allé og udviklingen af boldspil og sport i det hele taget herhjemme kom også KB til gode. Medlemstallet steg kraftigt, og der kom mange tilskuere til vores fodbold- og cricket kampe. I mange år blev ”Granen” fodbold-, cricket- og tennisspillernes mekka i Danmark.

Som bekendt har vi i dag 2 rigtige gode anlæg. Peter Bangs Vej, som KB ejer – og Pile Allé, hvor grunden lejes af Frederiksberg Kommune.