
KB Piger 25 år
Det er aldrig forbudt at tænke, og det gjorde to unge KB-piger i begyndelsen af 1980erne. Pernille Sparre og Lotte Sølbeck syntes, at der burde være en klub i klubben for damer, der har været medlem i KB uafbrudt i 25 år eller mere - som tænkt så gjort.
I 1995 blev KB Piger 25 år stiftet af Lotte Sølbeck sammen med Kirsten Dam Arberg og Mette Frederiksen. Uden sammenligning i øvrigt med mændenes Skt. Marcus Ordnen skulle det være et samlingpunkt for 'gamle" mindre gamle og meget gamle piger', som der står skrevet i den årlige invitation til fest og hygge. En invitation, de raltid udsendes i slutningen af september.
KB Piger er stiftet af Lotte Sølbeck, Kirsten Dam Arberg og Mette Frederiksen.
Første gang KB Piger 25 år kaldte til samling i 1995 var der 21 deltagere, Med årene er det antal blevet forøget, og nu om stunder er der ca. 40-50 deltagere ud fra en invitationliste på ca. 70 medlemmer. Samlet er der godt 100 damer, der har mulighed for at være med i KB Piger 25 år.
Mens Skt. Marcus Ordenen kalder til fest på den torsdag, der er nærmest 1. november, er det hos KB Piger 25 år blevet en tradition at møde hinanden den sidste lørdag i oktober.
Der inviteres til italiensk frokost i Restaurant Granen, hvor der først bydes på en velkomstdrink og -tale. Derefter serveres små forretter på de veldækkede borde, inden en særlig gæst - lige som til mændenes fest - dukker op og holder en tale af 20 minutters varighed.
Derefter er der en lækker buffet, inden damerne kaster sig over festens højdepunkt - lotteriet. KB Piger 25 år har fra første færd mødt en utrolig velvilje fra klubbens øvrige medlemmer, og flere af disse harfrivilligt skænket præmier til det populære lotteri.
Der sluttes af med dessert, kaffe med mere, inden pigerne siger farvel, tak og på gensyn med at synge 'Fra den gamle bane'.
Det 25. arrangement og vores rigtige 25 års jubilæum er udsat og afholdes 30. oktober 2021.
Invitationerne udsendes i slutningen af september 2021.
Se billederne fra tidligere år
1997 | 2005 | 2006 | 2009 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
2017 | 2018 | 2019 | 2021 | 2022 |