Parkering på KBs anlæg

Du har som aktiv medlem i KB en fordel ved at kunne parkere gratis - men du skal registreres i APCOA Parkering. Når først du er registreret hos APCOA Parkering, skal du ikke fortage dig andet end at parkere. Du skal altså som aktiv medlem ikke længere registrere din parkering.

Som AKTIV medlem kan du få 2 registreringsnumre i APCOA Parkering, men det er forsat kun tilladt at parkere én bil ad gangen pr. medlem.

Pga. persondata-reglerne må KB ikke oplyse APCOA Parkering dine data uden dit samtykke. Derfor skal du udfylde en samtykkeerklæring.

Hvad skal du gøre:

  • Udfyld samtykkeerklæring (vælg "enkel" eller "familie" hvis mere end én er tilknyttet den samme e-mail)
  • Du modtager mail fra APCOA Parkering med et link, hvor du registrerer din(e) nummerplade(r)

Opdateringerne registreres straks, så du kan parkere på KBs anlæg umiddelbart efter uden at foretage dig andet end at parkere bilen korrekt på P-arealerne.

Data i APCOAs system kan altid ændres af det enkelte medlem via det fremsendte link. Har du f.eks. en lånebil i en periode, skal du opdatere din nummerplade i APCOA-systemet, hvis du parkerer på KBs anlæg.

Ønsker man ikke sine medlemsdata videregivet til APCOA (navn, e-mail og medlemsnummer) kan man fremover ikke parkere gratis på KBs anlæg. Det er selvfølgeligt fortsat muligt for alle ved ankomst at oprette en betalingsparkering ved registrering på standerne på anlæggene.

Man kan kun tilknytte én e-mail i APCOA-systemet. Er mere end ét medlem tilknyttet én e-mail skal du vælge "Familie registrering

Som aktiv medlem i KB sikrer du dig gratis parkering i 24 timer pr. døgn.

Som PASSIV medlem skal man ved ankomst registrere sin parkering. Der er 2 måder at gøre det på:

  1. enten direkte på standeren
    hvor man indtaster medlemsnummer samt bilens registrerings nr.

  2. eller via smartphone med aktivering af parkering i app'en APCOA FLOW.
    ved brug af APCOA FLOW app skal du oprette et konto og tilknytte dit medlemskort, hvorefter du vil kunne oprette en gratis parkering.

Denne guide beskriver, hvordan du installerer og parkerer med APCOA FLOW..
Denne guide vises den ”manuelle” registrering på automaten.

Glemmer du dette eller parkerer uhensigtsmæssigt i forhold til parkeringsbåsene - vil du blive afkrævet et gebyr fra APCOA, som varetager og har administrationspligten for arealet i henhold til aftale med Kjøbenhavns Boldklub.

Det er altså ikke nok at placere sit medlemskort i forruden. Hvis parkeringsautomaterne ikke virker, kontakt da APCOA på det telefonnr., der står på parkeringsautomaterne.

Som passivt medlem i KB sikrer du dig gratis parkering i 2 timer pr. døgn.