Svømmebassinet genåbner

Fra onsdag den 22. juni kl. 11:00 vil det igen være muligt for KBs medlemmer at anvende klubbens svømmebassin.

Det skal pointeres, at anvendelsen af svømmebassinet foretages på eget ansvar. KB har ikke ansat livredder til at foretage opsyn ved bassinet

For at sikre, at det er trygt og sikkert at anvende og opholde sig ved bassinet SKAL samtlige sikkerhedsregler overholdes – der er mange og de er vigtige, hver og en.

Sikkerhedsreglerne er opsat ved udgangen til bassinet og bemærkes skal:

  • Alle børn under 10 år må kun anvende bassinet ifølge af en voksen.
  • Alle skal vaske sig med sæbe og under en bruser inden bassinet anvendes.
  • Alle skal anvende rent badetøj (shorts benyttet til fodboldtræning må ikke anvendes i forlængelse som badebukser)
  • Det er ikke tilladt at spille bold eller løbe omkring bassinet
  • Hovedspring må kun foretages fra platformen og ikke fra bassinkanten.
  • Ingen må skubbes i vandet.
  • Vandet er 120 cm dybt, hvor det er lavest.
  • Fra nederste trin på den brede trappe er der mere end 2 meter dybt.

Vi skal passe på os selv og hinanden, nyde det friske klare vand og det forhåbentligt herlige sommervejr.

KBs vagter har også til opgave at sikre, at adfærds og sikkerhedsreglerne ved bassinet overholdes og påtale i givet fald enkelte afviger derfra.

Vagternes henstillinger skal følges.