Afskedsreception for Anette Hansen

Restriktionerne er væk og nu skal Anette fejres

Fredag 1. oktober kl. 15:00 afholder KB reception i Pejsesalen på KB, Peter Bangs Vej, for klubbens trofaste bogholder gennem 34 år, Anette Hansen.

Anette valgte at gå på pension i begyndelsen af 2020, men KB fik aldrig sagt tak for den storartede indsats i administrationen, for pludselig kom coronaen på tværs.

Nu er alle restriktioner ophævet, og så skal Anette selvfølgelig fejres.

Kom og vær med til at give Anette en værdig og flot afsked.