Sommerfest med Eran DD

Fredag den 14. august kl. 18:00, Peter Bangs Vej

Efter mange år med vedvarende byggerier, et langt forår uden fysisk aktivitet på vores 2 anlæg, skal det markeres, at vi er tilbage på banen, anlæggene er toptrimmede og medlemmernes motivation for at spille bold er større end nogensinde.

Klubliv omhandler også at mødes på tværs af boldspil, årgange, ambitionsniveau og alt det kan forenes i en sommerfest.

Restaurant Granen tænder op i grillen.

Pris 100 kr. voksen og børn under 12 år kr. 50 inkl. grill og koncert. Øl, vand og vin kan tilkøbes.
Billetter købes via KBs medlemssystem eller ved henvendelse i KBs administration. 
2 voksenbilletter og 4 børnebilletter pr. medlem.

Boldparken, der i tre år har døjet med byggeriet af K.B. Hallen, er inviteret og kan købe voksenbilletter til 150 kr. og børnebilletter (under 12 år) til 75 kr. Billetter kan købes ved henvendelse i KBs administration mandag - torsdag 08.30-15.00 og fredag kl. 10.00-14.00 (lukket i uge 30). 2 voksenbilletter og 4 børnebilletter pr. husstand.

Der er plads til 300 festglade gæster – så vent ikke forlænge køb din billet nu.

Fortsat god sommer