Mads Langer solo på KB i Pejsesalen

Intimkoncerterne på KB blev oprindelig opfundet for at have andre ting end sport at mødes over på vores smukke anlæg.

Efter i år at kunne præsentere Erann DD, Sko&Torp og i næste måned Lis Sørensen til fuldkommen udsolgte koncerter er vi glade og stolte over at kunne byde alle KB´ere en af den danske musikscenes allerstørste navne, Mads Langer, velkommen til en intim fredags-soloaften i Pejsesalen.

Dato:
Fredag d. 27. november 2020
kl. 18.30

Mads behøver jo ikke den store introduktion.
Med sin fantastiske stemme, bløde personlighed og smukke sange er han ubestridt en af landets mest populære kunstnere og kommer helt sikkert igennem en del af hans store katalog af tænksomme og vedkommende sange.


Formatet er det samme som de øvrige intim-aftener, det vil sige man mødes klokken 18.30, der er spisning klokken ca. 19.00 og koncert 21.00.

Pris: DKK 750 per person for koncert inkl. buffet.

Det er muligt at købe 6 billetter per medlem – vent ikke for længe, der er meget stor efterspørgsel.

Vi har valgt at annoncere med disse start-tider, da der stadig er over to måneder til koncerterne. Ændres tiderne af hensyn til sundhedsmyndighedernes ønsker, informeres du det samme. Det skal også understreges af aftenen naturligvis afholdes i fuld overensstemmelse med alle på dagen gældende Corona-krav. Måtte arrangementet på grund af ændret Corona-situation udskydes eller aflyses returner vi det betalte beløb.

Arrangementer afvikles som non-profit, det vil sige at alt eventuelt overskud går ubeskåret til KBs Ungdomsafdeling.

Billetsalget starter onsdag d. 23. september kl. 10.00 via KBs medlemssystem / Fredags-Intimkoncerter og sælges efter først til mølle princippet.

Vi glæder os til at se dig til endnu en oplevelse i selskab med en dansk og international topkunstner i rigtig glad og hyggelig KB-ånd.