Lige ved og næsten for K.B. Hallen - her fanget i smuk aftenbelysning.

Lige ved og næsten for K.B. Hallen - her fanget i smuk aftenbelysning.

Flot tredjeplads til K.B. Hallen

Det lykkedes ikke for K.B. Hallen at vinde konkurrencen om ”Årets Idrætsbyggeri 2020”.

Vores flotte nye hal var med i finalen, hvor konkurrenterne eller de nominerede udover K.B. Hallen var Amager Bakke, Helsingør Stadion og Holbæk Sportsby.

Sidstnævnte vandt prisen, udskrevet af kursus- og konferencevirksomheden NOHRCON, der har specialiseret sig i arrangementer om byggeri.

”K.B. Hallen sluttede på en flot tredjeplads, efter at være blevet udvalgt af fagjuryen iblandt alle de indstillede projekter som et af de fire nominerede projekter, der var med i den offentlige afstemning, hvor over 1.200 var inde og stemme i alt. I slutresultatet har de offentlige stemmer talt 85 procent og dommernes 15 procent,” oplyser Peter Green Melgaard, der er kommunikations- og marketingansvarlig hos NOHRCON.

Det var første gang, at konkurrencen om ”Årets Idrætsbyggeri” fandt sted, oplyser NOHRCON i en pressemeddelelse. I flere år har virksomheden stået for ”Årets Skolebyggeri” og ”Årets Sundhedsbyggeri”.