Glæd dig: Intim- og hygge-koncerter på KB

med Sko&Torp, Lis Sørensen og John MogensenLIVE duo

 Glædelig nyhed: EKSTRA intimkoncert onsdag d. 21. oktober med Lis Sørensen i Pejsesalen

- Da Lis Sørensen intim-koncerten fredag 23. oktober var udsolgt på mindre end et døgn og flere er på venteliste er vi glade og stolte over at Lis nu har sagt til en extrakoncert, onsdag d. 21. oktober i Pejsesalen.

Prisen og opsætningen er naturligvis den samme, DKK 575 incl. bespisning, og sælges fra i dette øjeblik som normalt via hjemmesiden fra nu. Der kan max. købes 8 per medlem.

Der er spisning fra 19.00 og koncert fra 21.00.

Skynd dig, der er kun et begrænset antal pladser og interessen er allerede stor.

Du kan læse yderligere om Lis og koncerten i teksten herunder.

Billetsalg via KBs Medlemssystem / vælg ”Fredags-intimkoncerter

Skulle corona-reglerne ændre sig gælder de samme betingelser som før, det vil sige de som har købt først prioriteres naturligt ved færre antal tilladte tilskuere og ved udskydelse eller aflysning refunderes pengene naturligvis med det samme.

Vi ser frem til endnu en hyggelig, afslappet og glad KB-aften med en dansk top-kunster i Pejsesalen.

_________________________________

Corona-tiderne er forhåbentligt langsomt ved at blive bedre og vores klub er åbnet op efter en lang periode uden at kunne mødes på vores anlæg.

Efter besøg af en række danske top-musikere, blandt andre Bent Fabricius-Bjerre, Michael Carøe og Hanne Boel, til udsolgte aftener i Pejsesalen er der måske igen behov for at mødes til andet end sport på anlægget.

Derfor er vi rigtig glade for igen i år at kunne præsentere tre fredags-aftener i september, oktober og november i Pejsesalen i selskab med danske kunstnere fra absolut øverste niveau og deres musik, der på hver deres måde er en stor del af vores musikhistorie.

Til alle arrangementer er mødetid kl. 18.30, spisning kl. 19 og derefter koncert fra klokken ca. 21. Der vil efter koncerten være mulighed for at hygge sig yderligere i et par timer til loungestemning.

Billetsalg via KBs Medlemssystem / vælg ”Fredags-intimkoncerter

Billetterne sælges efter først til mølle princippet og makismalt 8 stk. per medlem.

Vent ikke for længe, vi mærker stor interesse, og vi kun kan være ca. 150 i Pejesesalen.

Der er i samarbejde med KBs kontor også muligt at sidde sammen med sin familie, venner og bekendte - så vidt det overhovedet kan lade sig gøre.