KBs bestyrelse er på udkig efter personer, der over de næste måneder har tid og lyst til at være med til at forme KBs fremtidige kommunikations-strategi.

KB har ud over medlemmerne en række vigtige interessenter, som KB løbende kommunikerer med, herunder potentielle medlemmer, samarbejdspartnere, Frederiksberg Kommune, brugerne af K.B. Hallen, sponsorer, naboer til klubbens anlæg mv.

Bestyrelsens ønske er, at der formuleres en kommunikations-strategi på tværs af klubbens sportslige afdelinger mv. med det formål at styrke klubbens kommunikation.

Arbejdet tager udgangspunkt i de mange gode og konstruktive besvarelser, bestyrelsen har modtaget ved den netop gennemførte medlemsundersøgelse.

Ud over klubbladet ”KB’eren”, hjemmesiden og opslag på vores anlæg mv. vil vi fokusere på, hvordan KB skal kommunikere via sociale medier.

Er du interesseret i at bidrage til processen, hører vi gerne fra dig inden den 2. december 2019. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udvikle og operationalisere kommunikations-strategier eller med kommunikation generelt.

Har du har lyst til at give en hånd med, må du meget gerne kontakte bestyrelsesmedlem Shargiil Bashir på telefon 3060 4726 eller via mail shargiilbashir@gmail.com - gerne med et kort cv eller lignende.