Målaktionærfesten er udsat

Kære målaktionær(er),

Det er med dyb beklagelse, at vi må meddele dig/jer, at målaktionærfesten søndag 26. maj er udsat.

Udsættelsen skyldes Divisionsforeningens beslutning om at flytte sidste runde i Superligaen til lørdag 25. maj.

Vi har gjort alt, hvad der står i vores magt til at imødekomme beslutningen, men har desværre måttet konstatere, at det ikke har været muligt for os at finde lokaliteter, som kan rumme vores festlige arrangement.

Derfor har vi valgt at udskyde årets fest til den nye sæson – enten i august eller september. Vi vender hurtigst muligt tilbage, når vi har en dato klar for arrangementet i forbindelse med en F.C. København-kamp i Parken – formentlig i midten af juli.

Som målaktionær(er) skal du/I ikke snydes for at tage del i F.C. Københavns kommende guldfest. Derfor kan du sikre dig/jer to billetter til kampen lørdag 25. maj i Parken mellem F.C. København og FC Nordsjælland.

Det gør du/I ved fysisk henvendelse til K.B.s kontor med oplysning om navn og målaktionær-nummer. Kontoret har åbent mandag-torsdag kl. 8.30-15.30 og fredag kl. 8.30-14.30. Du/I kan også bestille over telefonen (38 71 41 50). Billetterne skal være afhentet senest på næste fredag, 10. maj.

Vi skal endnu engang beklage, at vi har måttet udsætte festen, men det er en beslutning, som vi ikke har haft nogen indflydelse omkring. På gensyn i august eller september.

Med venlig hilsen
Keld Jørgensen (KBs fodboldformand)
Henrik Frøling Pedersen (KBs ungdomsformand)
Jan Grauballe Løvsteen (formand for KBs Støtteforening)
Karl Aage Dalgaard (konferencier og quizmaster)