Leo Dannins Studielegat

Under bestyrelse af Kjøbenhavns Boldklub uddeles ovennævnte legat til én eller flere KB’ere fredag den 26. april 2019 på KB’s 143 års fødselsdag med i alt Kr. 12.000,-

Ansøgning om at komme i betragtning skal indgives på specielt skema, der kan afhentes på KB’s kontor på Peter Bangs Vej 147. Ansøgningsskemaet med de udkrævede bilag skal være KB’s bestyrelse i hænde senest: Mandag den 25. marts 2019

Skemaet og bilagene lægges i en lukket konvolut, adresseret til:
Bestyrelsen
Kjøbenhavns Boldklub
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg.

Enhver KB’er, der er, eller har været aktiv boldspiller i klubben og altid har været amatør, og som er under fortsat uddannelse ved et universitet, en læreanstalt, en højskole på linje hermed, eller som studerer ved anden offentlig godkendt eller støttet uddannelsesinstitution, kan indgive ansøgning.

Det hedder - ifølge Leo Dannins testamente:
“Legatmodtageren skal være en god KB’er “,

endvidere:

“Legatet kan kun uddeles 3 år i træk til samme modtager og kun til et medlem af Kjøbenhavns Boldklub, som under sin hidtidige uddannelse har vist både flid og evner” 


Spørgsmål om adgang til at oppebære legatportioner kan ikke gøres til genstand for rettergang, men afgøres endeligt af legatbestyrelsen.

Bestyrelsen for Kjøbenhavns Boldklub der hermed opslår legatet til uddeling.