Indbydelse til målaktionærfest

Søndag 22. september med topkamp på programmet

K.B.s fodboldafdeling og støtteforening har hermed den glæde at indbyde vores trofaste målaktionærer til fest søndag den 22. september 2019, hvor vi oven i købet også kan byde på topkamp i Telia Parken mellem FC København og FC Midtjylland.

Program:
Kl. 13.30: Rundvisning i K.B. Hallen (giv besked ved tilmelding om det har din interesse)
Kl. 14.30: Vi mødes i Restaurant Granen
Kl. 15.00: Frokost i Pejsesalen
Kl. 15.45: Quiz og lodtrækning om flotte præmier
Kl. 16.45: Busafgang til Parken
Kl. 18.00: FC København – FC Midtjylland
Kl. 20.15: Busafgang fra Parken til KB

Du er velkommen til at invitere en gæst med, som vel at mærke skal være en potentiel NY målaktionær.

KB byder på frokost, en øl, billet til FC København – FC Midtjylland samt bus til Parken og retur til KB.

Tilmelding

-

Alternativt kan du ringe til KBs kontor 38 71 41 50 mellem kl. 9 og 15 på hverdage.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag 17. september 2019.

I forbindelse med tilmeldingen bedes du venligst oplyse, om du har en gæst med, om du/I ønsker en rundvisning i K.B. Hallen før frokosten, om du/I ønsker billet til kampen i Telia Parken, og om du/I vil benytte jer af bustransporten.

På glædeligt gensyn
Keld Jørgensen (KBs fodboldformand)
Henrik Frøling Pedersen (KBs ungdomsformand)
Jan Grauballe Løvsteen (formand for KBs Støtteforening)
Karl Aage Dalgaard (konferencier og quizmaster)