Koncerter med topkunstnere på KB i efteråret

Kom på anlægget til andet end sport

Efter succeserne med udsolgte koncerter med Bent Fabricius-Bjerre, Trine Pallesen samt John Mogensen live orkester-versionen har vi fået blod på tanden og aftalt 2 nye koncerter med danske artister i løbet af efteråret.

Tanken er at samle alle i vores klub på tværs af sportsgrene om mere end blot de sportslige aktiviteter, samt møde andre medlemmer og deres familie og omgangskreds.

Betaling via KBs hjemmeside. Billetterne sælges efter først til mølle-princippet.

Det skal understreges at arrangementerne er nonprofit og overskuddet går ubeskåret til KBs ungdomsafdeling.

Vi ser frem til nogle dejlige aftener i KBs ånd på vores anlæg.

Michael Carøe Gala Aften med 10 mands Big Band Live

med sit helt nye show GasOrleans med nye fortolkninger af Gasolin samt New Orleans dansemusik.

Carøe har hvert år siden 2011 været en tur i New Orleans og har nu samlet sine indtryk sammen med nye versioner af en række Gasolin-klassikere.

Der er lagt op til aften med hygge, dans, klasse og højt humør med Michael Carøe og hans Big Swing Band.

Arrangementet er med buffet

Dato: fredag d. 14. september klokken 19.00
Sted: Peter Bangs Vej, Tennisbane 1 INDE

Pris: DKK 490 per person inkl. buffet.

Billetsalg starter via KBs hjemmeside torsdag d. 7. juni kl. 10.

Klik her for køb af billetter

 

___

Hanne Boel Julekoncert

Den danske sangerinde med den fantastiske stemme besøger KB.

Hanne Boel medbringer sine to guitarister Jens Runge og Jacob Funch og der kan ses frem til en aften med både soul og swingmusik fra hendes store repertoire. 

Koncerten er en de af få Hanne giver i København i efteråret ud over julekirkekoncerterne.

Arrangementet er med buffet før koncerten

Dato: torsdag d. 6. december klokken 18.00. Koncert 20.30.
Sted: Peter Bangs Vej, Pejsesalen

Pris: DKK 425 inkl. buffet.

Billetsalg starter via KBs hjemmeside torsdag d. 23. august