Niels-Christian Holmstrøm får overrakt beviset på KBs optagelse af Bill Towning. Foto: Christian Fisker

Niels-Christian Holmstrøm får overrakt beviset på KBs optagelse af Bill Towning. Foto: Christian Fisker

KB i eksklusivt selskab

Det er ikke altid en ulempe at være storebror eller -søster. Heller ikke som fodboldklub.

KB er Danmarks – ja det europæiske kontinents ældste fodboldklub. Det har nu betydet optagelse i Club of Pioneers, en verdensomspændende organisation for gamle og traditionsrige fodboldklubber.

Det er dog ikke alle klubber, der kan blive repræsenteret. Club of Pioneers er kun for de klubber, som hver især er den ældste i sit eget land. I Danmark er det KB.

KBs seniorformand Carsten Schiødte (nr. to fv.) i selskab med Glen Goyvaerts (tv.), Tom Simons og Bill Towning.

KBs seniorformand Carsten Schiødte (nr. to fv.) i selskab med Glen Goyvaerts (tv.), Tom Simons og Bill Towning.

Club of Pioneers blev stiftet i 2013 af Sheffield FC – verdens ældste fodboldklub. Siden da er en række klubber fra hele verden kommet med, og seneste medlem er KB.

Klubben blev optaget ved Sankt Marcus-festen, hvor tre repræsentanter fra Club of Pioneers fortalte om organisationens virke inden optagelsen.

På Facebook kan du læse mere om Club of Pioneers og KBs optagelse.

KB er desuden medlem af Club de Centenaires – tennisklubber som er mere end 100 år.