KB Multi Idræt søger pædagogmedhjælper 

Hvad kan vi tilbyde?
Vi er en lille idrætsinstitution med 50 børn fra 1.- 5 kl. Vi har egne lokaler på Kjøbenhavns Boldklubs anlæg og har derfor adgang til mange gode faciliteter bl.a. tennisbaner, lille idrætssal, udendørs swimmingpool og fodboldbaner. Vi går op i, at børnene er aktive hver dag og gerne på sjove og anderledes måder. VI afholder et månedligt idrætsprojekt hvor de bliver introduceret for en ny idrætsgren, hvilket du også skal være med til at stå for.

Selvom vi går op i at børnene er aktive, er Multi Idræt meget andet end idræt. Vi har kreative værksteder, maddage, rollespil osv., så der er rig mulighed for dig, til at komme med nye ideer og initiativer.

Vi er et lille engageret team bestående af to pædagoger, udover den ledige pædagogmedhjælper stilling. Arbejdstiderne kommer til at ligge i tidsrummet fra 11-17, og på skolefridage fra klokken 8. Stillingen er på 25 t./ugentligt med start 1.11.2017, gerne før.

Hvad har vi brug for?
En allround pædagogmedhjælper, som kan sætte mange forskellige sportsgrene og lege, i gang.

Det er meget vigtigt at du er ide- og initiativrig samt udadvendt, stabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du også kan byde ind med andet end idræt og har lyst til at fordybe dig, i andre aktiviteter med børnene.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning til Multi@kb-boldklub.dk eller K.B. Multi idræt, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frb. med emnet ”Pædagogmedhjælper”.

Ansøgningsfrist d. 27.9.2017 kl. 10

Vi holder jobsamtaler i uge 40 & 41.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Multi Idræt mellem kl.10-12 på Tlf. 38 71 22 29.

Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.    

Vi har overenskomst med Frederiksberg Kommune