Mindepokalen Granen gik i 2016 til Julian Kristoffersen

KBs fodboldafdeling uddeler hvert år Mindepokalen Granen til den dygtigste ungdomsfodboldspiller. Er der to kandidater der står lige, skal pokalen gives til en centerforward.

Julian opfylder begge nævnte betingelser – uagtet betegnelsen centerforward hører KBs formands generation til er Julian bekendt med, at hans opgave er at score mål og det gør han flittigt på School of Excellence U19 hold.

Julian er 2 meter høj, har en god fysik, er flittig og løber gerne ekstra meter for kammeraterne og resultatet. Tillykke til Julian, vi glæder os til at følge dig.