KB kan nu ibrugtage tre splinternye kunstgræsbaner

 

Et splinternyt grønt græstæppe, kridhvide linjer, en godt pumpet Select bold - det skal prøves, når man er direktør i KB.

Hen over sommeren har Frederiksberg Kommune omlagt sine tre gamle kunstgræsbaner og lagt splinternyt kunstgræs med mange tons ny granulat.

Tre baner hvor græsset står lodret i vejret, er en drøm i forhold til de tidligere nedslidte baner.

Frederiksberg Kommune godkendte onsdag etableringen og banerne blev straks åbnet for KB´s og øvrige fodboldklubbers drenge og piger.

Onsdag i den kommende uge vil den officielle indvielse blive foretaget med deltagelse af kommunens politikere, embedsmænd og en masse børn, der kan spille fodbold.

En foreløbig tak til Frederiksberg Kommune, en tak vi vil uddybe kommende onsdag.