John D. Møller hædret med KBs fortjenstnål i guld

Vor nuværende kasserer, mangeårige bestyrelsesmedlem, tidligere cricketformand og aktive cricketspiller John D. Møller fik på KBs 140 års fødselsdag af formand Niels-Chr. Holmstrøm overrakt KBs fortjenstnål i guld.

John er opvokset i udlandet, hvor interessen for cricketspillet opstod. Ved hjemkomsten blev John meldt ind i KB, hvor han som vor formand udtrykte det blev kendt for en til tider succesfuld aggressiv spillestil.

John har i alle år sine KB år været et aktivt foreningsmedlem og påtog sig i denne forbindelse opgaven som cricketformand og dermed bestyrelsesmedlem i en længere årrække. I 2015 overtog Shargiil Bashir formandskabet i cricketafd. og John fortsætter nu som KBs kasserer og formand for vort forretningsudvalg. Sideløbende varetager John også kasserer posten i Dansk Cricket Forbund. Tak til John for en stor og uegennyttig indsats for vor boldklub og tillykke med KBs fortjenstnål i guld.