Profil

KB's bedste seniorhold hedder F.C. København og spiller i Superligaen. F.C. Københavns reservehold spiller i DBU´s landsdækkende reserveligaholds turnering.

KB's bedste amatør seniorhold spiller i Københavnsserien. KB's øvrige seniorhold spiller i KBU’s rækker fra serie 1 til serie 5 og 7-mands rækker. KB deltager ligeledes med et udvalgt ungsenior hold i DBU’s landsdækkende U21 turnering. Læs mere under hold og kontakter

Målsætningen for KB's øvrige seniorhold er at opretholde et aktivt fodboldmiljø med et passende antal spillere og hold, hvor der er mulighed for at spille fodbold på forskellige sportslige niveauer.

For at opnå dette vedligeholdes der nogle sportslige og sociale rammer, som er tilpasset de enkelte holds sportslige status, rangering og ambitioner

KB Senior lægger vægt på, at holdene er repræsenteret i de for klubben højest opnåelige turneringsrækker, at der opretholdes god kontinuitet mellem ungdom og senior, samt at de enkelte hold til enhver tid lever op til ’fair play’ både på og udenfor banen.

Hvis du er interesseret i at spille senior fodbold på et af KB's øvrige seniorhold, bedes du rette henvendelse til KB's Senior afdeling.

Holdsammensætningen og træningen for KB's øvrige seniorhold tilrettelægges således, at der spilles og trænes i grupper, som dækker et passende antal hold, hvor de højest rangerende hold som udgangspunkt træner to gange om ugen, mens de lavest rangerende hold, som udgangspunkt træner en gang om ugen.

KB Senior påsætter ledere og trænere til de bedste hold, mens de øvrige hold selv varetager træning, kampe og praktiske ting omkring holdene Til KB Senior er der tilknyttet et antal cheftrænere, som primært tager sig af de højest rangerende hold.

Om sommeren afvikles træning og hjemmekampe på KB's anlæg på henholdsvis Peter Bangs Vej samt FIU's græs og kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej. Om vinteren foregår træningen primært på FIU’s kunstgræsbaner Jens Jessens Vej.

Årets afslutning i KB Senior markeres ved afholdelse af en Småbolds fest sammen med Oldboys, hvor der spilles ’five a side’ og uddeles præmier til årets seniorspillere.