
F.C. København
I 1991 indgik KB og B1903 en aftale om at skabe et nyt fælles førstehold i fodbold med navnet F.C. København. Motivationen for at etablere F.C. København bestod i et ønske om at lave et københavnsk storhold med hjemmebane på Danmarks nationalstadion, Parken. Læs mere om F.C. Københavns spændende historie, udvikling og resultater på F.C. Københavns hjemmeside
Formelt er F.C. København stiftet den 1. juli 1992 – med udgangspunkt i DBUs regler for overbygningsaftaler mellem klubber – hvilket blandt andet betyder, at F.C. København er at betragte som KBs førstehold i fodbold.
KB Fodbolds målsætning er at være en væsentlig forudsætning for F.C. Københavns sportslige succes. For at opnå dette opretholdes der en sportslig organisation, som tager udgangspunkt i et integreret samarbejde mellem F.C. København og KB samt fælles træningsfaciliteter på Peter Bangs Vej.
Den sportslige model mellem F.C. København og KB består af F.C. Københavns superliga-mandskab og reservehold, FCK/KBs fælles talentudvikling i form af FCK Talent samt KB's øvrige hold.
KB er fast repræsenteret i F.C. Københavns bestyrelse med en repræsentant fra KBs bestyrelse.