Kære K.B.'ere

Der er godt én måned tilbage af sæsonen, men allerede nu kan vi glæde os over gyldent metal til vores gamle klub, og der er muligheder for mere metal.

De fleste har bemærket, at F.C. København for 10 dage siden vandt deres 14. Danmarksmesterskab. Det er også det 29. Danmarksmesterskab som K.B. har andel i. Alle Danmarksmesterskaber og Pokaltitler, som K.B. har andel i, kan ses på væggen i fodboldindgangen på Peter Bangs Vej.

Vores U19 hold vandt i maj først Danmarksmesterskabet, og senere Pokaltitlen for årgangen. I U17 Ligaen har vi et lille forspring i en tæt titelkamp om Danmarksmesterskabet, og U16A spiller Pokalfinale d. 26. juni i Sundby Idrætspark.

K.B. Fodbold i medierne
Vi har fået flot omtale i pressen. Sportslig Leder Casper Hansen og Træner Søren Vejby var sammen med drenge og piger fra K.B. Fodbold i Go’ Morgen på TV2, lørdag d. 7. maj. Her fortalte og viste de lidt om, hvordan vi arbejder med udvikling af fodboldspilleren. Baggrund var, at K.B. er Danmarks største fodboldklub i alderen 0-12 år.

K.B. Mix blev omtalt i magasinet CP Danmark, hvor den fulde artikel kan læses:
I de sidste par år har CP-holdet udvidet ambitionsniveauet i KB. De friske drenge og piger i alderen 10- 16 år træner på livet løs, ind imellem krydret med kampe, og på lederplan har klubben, i samarbejde med et par andre klubber, længe været i gang med at arrangere et stort, internationalt CP-fodboldstævne i Irland.

Et trygt miljø for alle
Nok en gang viser K.B. sig som først med nye tiltag, som skal sikre den gode trivsel for vores medlemmer, medarbejdere og gæster. I starten af maj lancerede vi dansk idræts første whistleblower-ordning sammen med politik for forebyggelse af krænkende adfærd.

Læs om ordningen og læs K.B.’s politikker.

Sommerens aktiviteter
Efter år med færre aktiviteter i sommerferien, er der fuld tryk på anlægget denne sommer.

Klik på aktiviteten for at læse mere om den.
Uge 26: FCK Camp
Uge 27: FCK Camp
Uge 30: Audi K.B. Cup
Uge 31: FCK Camp
Uge 31: Frederiksberg Fodboldfestival

Venlig hilsen
K.B. Fodbold