Kære K.B.'ere

Fodboldåret nærmer sig sin afslutning, og det har været år alle K.B.ere kan være stolte af. Mange flotte sportslige præstationer hele vejen rundt for Old boys, Senior, Ungdom og Talent. Flot fremgang på medlemssiden, hvor flere og flere fortsætter, og tilgang af mange nye frivillige.

Svømmebassinet blev igen taget i brug, der kom ny restauratør på Peter Bangs Vej - og der er igen masser af liv ved Qvisten, nye træningsplaner og spillestil med øget sammenhæng mellem årgangene, samt introduktion af større fleksibilitet og nye produkter på K.B.+.

Det peger på at miljøet i foreningen og på jeres hold er godt. Det er også en motivation for os alle om, at fortsætte det gode arbejde i 2023 - hvor vi glæder os til at tage den nye 1. sal i brug på Peter Bangs Vej og Trænerloungen på Pile Allé.

Tak til alle for endnu et fantastisk K.B.-år, og på gensyn i 2023. Vi kan næsten ikke vente...

Julegaven
Står årets julegave på et par nye fodboldstøvler, nye træningstrøje eller andet sportsudstyr, så husk at du får 10 % rabat på ikke-nedsatte varer samt fri fragt med K.B.-medlemskoden.

Aftalen med Adidas og Unisport bidrager årligt til arbejdet i K.B. Fodbold med bolde, træningsudstyr og tøj til vores frivillige.
Gå til K.B. Fodbolds webshop hos Unisport.

Køb dit juletræ på K.B. og støt ungdomsarbejdet i klubben
Det er med stor stolthed vi kan kigge tilbage på sidste år, hvor vi sammen fik skabt en tradition for at sælge juletræer på K.B.. Sidste år blev der solgt 387 træer og indsamlet 12.813 til K.B.'s ungdomsarbejde.

Der er fri levering af juletræer til K.B.-medlemmer og 10 procent af salget går også i år ubeskåret til K.B.'s ungdom.

Juletræssalget har åbent mandag til torsdag kl. 13-18, fredag kl. 12-18 og lørdag til søndag 10-17. Der er bålsted på pladsen, gløgg og grillede skumfiduser til alle. Det var der mange det hygge sig med sidste år.
Læs mere her.

25 års medlemskab
At mange er glade for at være K.B.'er og komme på K.B. ses også, når deres inviteres til fest i efteråret for medlemmer med mindst 25 års medlemsskab. Her inviteredes mere end 500 K.B.'ere til fest i Sankt Marcus Ridderordenen og K.B. Piger 25 år.

Det er imponerende - og næppe noget en anden forening kan præstere, at have samme mange medlemmer med minimum 25 års kontinuerlig medlemskab.
Læs her om Sankt Marcus Ridderordenen og K.B. Piger 25 år.

Småboldfest
I november var vi også tilbage på Peter Bangs Vej med Småboldfesten for Senior, Old boys og frivillige. Småboldfesten markerer årets afslutning for turneringen for de voksne.

Der var flot fremmøde med 55 der havde snøret støvlerne til Småboldturneringen, og små 90 til den efterfølgende frokost.
Læs her om Småboldfesten.

Sportsaktive mænd med langvarige lyskesmerter
Til forskningsprojekt søges der efter mænd i alderen 18-35 år med lyskesmerter i forbindelse med eller efter sport. Smerterne skal have varet mindst 3 måneder, og du skal dyrker sport regelmæssigt eller have gjort det før dine nuværende lyskesmerter.

Projektet foregår på Ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital under det Olympiske Forskningscenter. Der vil være 1 til 2 besøg på op til 2 timer på hospitalet.

Hvis du er interesseret i at deltage eller høre mere, kan du kontakte fysioterapeut Mathias Fabricius Nielsen på mathias.fabricius.nielsen@regionh.dk eller telefon 3177 1085.

Venlig hilsen
K.B. Fodbold