Koncerter på KB i 2021

Peter Bangs Vej og Pile Allé har nu ligget stort set dødt siden før jul og vi har vel alle savnet både aktiviteterne og de sociale rammer, hvor KB for mange af os fylder positivt rigtigt meget i vores dagligdag.

Desuden har vi her i vinterhalvåret på grund af Covid desværre måttet udskyde to helt udsolgte koncerter med Lis Sørensen og en med Michael Falck.

Derfor er vi nu glade for - som et plaster på såret - at kunne præsentere de to aflyste koncerter, to helt nye koncerter plus en enkelt næsten ikonisk idrætspersonlighed - der i øvrigt er gammel KB´er - på KB i løbet af 2021.

Programmet er:

Fredag d. 28. maj, Michael Falch, Intimkoncert i Pejsesalen 
Koncerten er flyttet fra februar og er udsolgt.

Hvis regeringens Covid-19 regler tillader flere publikummer i Pejsesalen, vil billetter blive udbudt til salg.

Fredag d. 25. juni, En aften med Lis SørensenUdendørs på tennissiden
Koncerten blev flyttet to gange – tredje gang er lykkens gang.

Billetter sælges fra 25. april.

Fredag d. 20. august, En aften med Mads LangerUdendørs på tennissiden
Mads har af personlige årsager aflyst koncerten. Vi arbejder på ny dato til efteråret.

Torsdag d. 26. august, En aften med Preben ElkjærI Pejsesalen
Humor og nostalgi.

Billetter sælges fra 26. juni.

Torsdag d. 25. november, Hanne BoelIntimkoncert i Pejsesalen
Hanne besøgte os første gang i 2018, hvor hun gav en meget stemningsfuld julekoncert.

Billetter sælges fra 25. september.

_________________

Alle arrangementer gennemføres med spisning med mad fra Restaurant Granen.

Desuden arbejdes der med arrangementer med Keld og Hilda Heick og John Mogens LIVE-duoen i september og oktober.

Billetsalg: 

Billetsalg sker gennem KBs kontor og KBs medlemssystem præcis to måneder før koncertdatoen og vil blive offentliggjort via mail til alle medlemmer og KBs hjemmeside to-tre dage før.

Der kan til alle koncerter maximalt købes 8 billetter per medlem og skal primært bruges til dig selv, din familie og aller nærmeste venner.

Alle arrangementer afvikles naturligvis efter alle gældende Covid-19 regler på det pågældende tidspunkt.

Vi ser frem til nogle hyggelige KB-aftener i fælles samvær på vores fantastiske anlæg i løbet af de næste ni måneder.