KB Børnefodbold søger årgangsansvarlige til U11 og U12

KB ønsker fortsat at levere kvalitetstræning i aldersgruppen U10-U13. Derfor søger vi nu to ambitiøse årgangsansvarlige som gennem en anerkendende pædagogisk tilgang og fodboldfaglig nysgerrighed kan være med til at udvikle vores i forvejen stærke børnemiljø.

I stillingen som årgangsansvarlig vil du blive en vigtig del af klubbens talentfulde trænere i et miljø, hvor glæde, begejstring og udvikling går hånd i hånd. I samarbejde med den sportslige ledelse og de andre årgangsansvarlige vil du få ansvar for at planlægge og eksekvere træning for alle årgangens børn. Du skal kunne træne to-tre dage om ugen - gerne fra kl. 15.30.

Vi tilbyder:

  • Løbende intern træneruddannelse og supervisionsforløb med den fuldtidsansatte sportslige leder.
  • Mulighed for DBU-træneruddannelse.
  • Mulighed for yderligere aktiviteter i F.C. København-regi.
  • Billetter til F.C. Københavns Superliga kampe i TELIA Parken.
  • Honorarer svarende til et studiejob.

Du er:

  • Begejstret for fodbold og brænder for at udvikle hele mennesker.
  • Anerkendende i din tilgang med børn og unge.
  • studerende på idræt eller pædagog/lærerseminariet eller lignende (Ikke et krav).

Bliv en del af et ambitiøst og udviklende fodboldmiljø – Send din motiverede ansøgning til sportschef Franz Dupont på fd@kb-boldklub.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag d. 24. august 2020. Samtaler afholdes løbende.